Det er på ingen måde tilfældigt, at jeg i dag er ejer af ”Bare Aesthetics – a medical spa”. Jeg har gennem hele livet vidst,
at jeg en dag skulle ende med at have et job, som skulle kombinere æstetik og at hjælpe mennesker.
I dag er jeg så privilegeret, at det ønske blev opfyldt.
Den kærlige behandling
Da jeg gik i skole elskede jeg at sidde bagest i klassen i timerne. Jeg ville helst gemme mig lidt, for så var der forhåbentlig ingen, der opdagede, at jeg sad og tegnede. Der blev tegnet ansigter, mange ansigter og jeg brugte timer på det. Jeg gjorde mig altid umage for at skabe en eller anden form for harmoni. Jeg var fascineret af, hvilke elementer, der afgjorde at et ansigt ændrede udtryk fra at være smukt, vredt, træt, trist, intetsigende eller fuld af liv. Hver en kurve og streg blev overvejet nøje. Jeg tegnede også kjoler og sko, malede og pyntede kager, hele tiden noget med æstetik.
Jeg har 4 søskende og da vi var børn var min lillebror nok den af os, som oftest kom til skade. Dengang hældte man jod direkte ned i sår for at rense det og det gjorde nas! Min bror kunne foretrak, at det var mig, der lappede hans sår og småskrammer frem for nogen andre. Det var nemlig næsten altid smertefrit for ham, når jeg gjorde det. Hvad det præcis lige var, at han opfattede det sådan, vides ikke helt, måske havde vi bare “glemt” joden. Jeg husker kun, at jeg inderligt ønskede, at processen ikke skulle gøre ondt på ham og jeg var derfor nok meget forsigtig og forsøgte samtidig at tale ham til ro – og nej, han fik ingen infektioner bagefter…
Passion og ekspertise
Da jeg blev ældre blev jeg dybt fascineret af hudens helingsevner og videnskaben omkring menneskets helbred i det hele taget. Så det var naturligt, jeg blev uddannet læge (Københavns Universitet/2003). Min erfaring som læge lærte mig at, hvis vil man bevare velvære og skønhed – indre og ydre – kommer man længst med en sund kost og regelmæssig motion i hverdagen. Personligt bestræber jeg mig på at opretholde en balanceret og sund livstil, som giver mig det nødvendige overskud og energi til en travl hverdag. Jeg er mor til en 13-årige søn og livet med ham har yderligere styrket mig i min overbevisning om, hvor vigtig en sund livstil er.
I min sparsomme fritid som medicinstuderende og som læge har jeg altid flirtet med kærligheden til tegning, design og kunst og jeg har derfor løbende taget kurser på Central Saint Martins College of Art and Design i London. Og det er netop denne kombination af min passion for både medicin og kunst/æstetik, der blev til ”Bare Aesthetics – a medical spa”.
Medical Spa betyder en hybrid imellem en traditional Day Spa og en Medicinsk Klinik. I en Medical Spa bestræber man sig på at mikse de bedste fra de to verdener – en afslappet og forskønnende oplevelse, hvor man ligeledes får ekspertise og viden, som kun findes på en lægeklinik.
Skønhed er din udstråling
Navnet ”Bare Aesthetics” betyder i ordets forstand ”Den bare sandhed” og med det mener jeg den ”rene essens”, der er omkring, hvad der giver ægte æstetiske resultater og på samme tid skaber selvtillid indefra. Hvis du er klient på min klinik ønsker jeg, at du tydeligt skal mærke, at jeg fokuserer på skønhedens grundsten og at jeg har taget alt unødvendigt væk. Skønhed er for mig DIN udstråling og jeg vil som æstetisk behandler ikke arbejde ud fra en fast model, men bestræbe mig på at fremhæve netop de udtryk i dit ansigt, som giver dig et sundt og naturlig look.
Alle disse oplevelser og tanker er med til, at jeg i dag med min klinik ”Bare Aesthetics – a medical Spa” har jeg med omhu valgt de bedste metoder og produkter og at jeg vil sørge for, at du får den sundeste tilgang til skønhed.
I dag tegner jeg stadig – dog mest inde i hovedet – men for hvert ansigt jeg møder, ser jeg et potentiale og jeg elsker, hvis jeg kan være med til markere netop de ansigtsudtryk, som fremhæver en unik personlighed.